Forside
Om Åsen
Håbets Pris
Børneteater
Forestillinger
Firmakurser
Udlejning
Kurser
Kontakt
     










 
Åsen Teater ligger ved Jyske Ås
Et bakkeland fuld af skønhed, lys og mørke. Hvor stilheden veksler med suset fra Vesterhavet. Du kan vandre på stier, cykle ad krogede grusveje, eller sidde og meditere mens sjælen får fri.

 

Åsen er en ombygget bondegård. Der er dansesal med trægulv, spisesal med runde buer og søjler i et gammelt staldmiljø, teatersal med forskellige scenemuligheder. Dertil kommer værksteder og en værelsesfløj med plads til 40 gæster.

Åsen ligger i Vendsyssel, tre kvarter fra Ålborg og en halv times kørsel fra Hirtshals og Frederikshavn med forbindelse til Norge og Sverige.

Fra Sterup, 2 km fra Åsen, er der bus (203) til Hjørring og Ålborg. Der er 17 km til Brønderslev (direkte bus 210/656) med togforbindelser. Se kortet.

Ring og hør nærmere om priser og praktiske oplysninger.


      

Åsen henvender sig blandt andet til:
- Teaterfolk, musikere og kunstnere der lejer stedet til prøver, opsætninger og indspilninger.
- Folk der holder egne kurser indenfor terapi, stemmetræning, healing og meget andet.
- Kunstnere og andre der vil skrive, synge og tænke i fred og ro.
- Udveksling mellem Danmark og udlandet.

    

Åsen er siden sin etablering som Institut for Folkeligt Teater i 1987 blevet et samlingspunkt for teatre og teatermennesker i Norden og Baltikum. Instituttets formål er at levendegøre den folkelige kunst og modvirke kunstens rolle som passiviserende konsum.

 
      
Åsen Teater  Brødholtvej 120  DK-9740 Jerslev . Tlf +45 98831888 . Fax +45 98832110 . E-mail: info@aasen.dk