Håbets Pris gik til samisk skuespiller og instruktør

	Åsa Simma er født ind i en normadefamilie af samere i det nordlige Sverige. Hun har viet sit liv til at fortælle om de samiske traditioner. FOTO: KURT BERING
	Inden festen for alvor startede, præsenterede Lars Olsen og Birte Rosenfeldt (yderst til venstre) fra Åsen hædersgæsten for de hundrede deltagere. FOTO: KURT BERING
	- Nu har jeg større tiltro til, at jeg trods alt har fat i noget af det rigtige, siger Åsa Simma om anerkendelsen af arbejdet med at give den samiske sjæl nyt liv. FOTO: KURT BERING
	Det kneb med pladsen, da gæsterne strømmede ind på Åsen for at se en af Åsa Simmas film om samerne. FOTO: KURT BERING
	Åsa Simma - ekstrafoto
	Åsa Simma - ekstrafoto

Hyldest: 36-årige Åsa Simma blev fejret på Åsen Teater i weekenden

Af: Susanne Justsen

JERSLEV: Over hundrede film- og teaterfolk fra hele Danmark og flere dele af Sverige mødtes i weekenden på teaterinstituttet Åsen i Jerslev for at være med til uddelingen af Håbets Pris.
Prisen gives hvert år på pinsedag til en kunstner, som "har arbejdet for det menneskelige håb; vovet, kærligt, vulgært, alvorligt, poetisk ... med gnistrende energi mod vanetænkningen, som er vor kulturs største trussel." I år tilfaldt hæderen den samiske filmskaber, skuespiller og joikesanger, Åsa Simma.
- Åsa Simma vækker gennem sin kunst alle de ressourcer, der ligger i den samiske kulturs underfjeld af ritualer og billeder. Hun har gjort sit til, at samisk teater og film i dag mødes med nysgerrighed og respekt langt ud over Samelandets grænser, forklarer Birthe Rosenfeldt fra Åsen.
Åsa Simma var selv til stede for at lade sig hylde af sine danske og svenske kolleger og modtage prisen, der bestod af en maske, som kunstneren Klaus Tams fra Maskehuset Chatwin havde fremstillet specielt til hædersgæsten.
Masken, som blev overrakt under en festmiddag søndag aften, var spændt ud på et trommeskind, der skulle lede tankerne hen på den samiske shamantromme, som Åsa Simma er vokset op med og selv har anvendt i sine teaterforestilliner og film.
Hun blev for 36 år siden født ind i en nomadefamilie af samere i det nordlige Sverige, og hun har brugt det meste af sin voksentilværelse på at give den samiske sjæl nyt liv - på scenen, i filmen og ikke mindst gennem den messende joik. Det er en traditionel samisk sangform, der kan bringe joikeren i en meditativ eller trancelignende tilstand.
- I min barndom betragtede kirken joiken som en farlig, hedensk skik. Den holdning delte mange svenskere og selv blandt mit eget folk var der modstandere af joiken, fortæller Åsa Simma.
Alligevel besluttede hun at optræde med den gamle sangform, der siden er blevet en anerkendt kunstart og benyttes i moderne musik.
Samtidig skrev og opsattte hun adskillige skuespil om de samiske traditioner og instruerede flere film, hvoraf en er blevet vist for Tibets åndelige overhoved, Dalai Lama.
I søndags fik de mange gæster på Åsen Teater selv mulighed for at se en af Åsa Simmas film om samerne, ligesom hædersgæsten tryllebandt deltagerne med fortællinger om sin kultur og gav smagsprøver på forskellige slags joik.
Først ved seks-tiden mandag morgen sluttede festlighederne i anledning af prisudelingen, da de sidste gæster gik i seng efter et begivenhedsrigt døgn med levende musik, taler, sang og dans.
Åsa Simma selv forlod først Åsen i løbet af formiddagen for at nå et fly til Helsinki, hvor hun bor med sin mand og to børn.
- Det betyder meget for mig at modtage Håbets Pris. At lave film og teater er en nervepirrende proces, der minder om at føde. Man ved aldrig, hvordan barnet kommer til at se ud, eller hvordan det vil udvikle sig. Det er ting, der er udenfor al kontrol. Men nu har jeg fået større tiltro til, at jeg trods alt har fat i noget af det rigtige, siger hun.