Torsdag
24. Juli Opdateret kl. 23:23
 |
| RoterendeBanner2 |
|
|
Du er her: Nyheder -
Forside - Artikel
 |
|
|

Silja Smith  STERUP: Mindst 35 unge møder fra på søndag
op til en uge på Åsen Teater ved Sterup, for at spille teater,
synge, spille, danse og meget mere.
De unge deltager i
projektet "Mælkevejen", som parret bag Åsen har besluttet at
gennemføre igen i år. Et lignende projekt blev lavet for et
par år siden.
Landkulturen er udgangspunktet for
projektet, og ideen er at de unge får set mulighederne, som
tilværelsen på landet har at byde på.
- Det er
meningen, de skal lave noget nyt teater omkring naturen og
kulturen på landet, siger Lars Olsen, fra Åsen.
De
unge er mellem 14 og 22 år og kommer fra det meste af
Vendsyssel, Skørping og nogle enkelte har også fundet vej fra
Odense og København. Der er stadig plads til flere unge, hvis
nogen skulle få lyst, lyder det fra teaterparret.
-
Det bliver en travl uge, så der skal virkelig arbejdes for at
nå det hele, lyder det fra den anden halvdel af Åsen-parret.
Birthe Rosenfeldt.
- De unge skal efter at have lært
hinanden at kende søndag i gang med lave teater sammen og ugen
skal munde ud i et teaterstykke, der opføres for interesserede
fredag aften.
Birthe Rosenfeldt og Lars Olsen har på
forhånd lavet skelettet til stykket og en rammehistorie det
bevæger sig indenfor, men de unge skal selv være med til at
udfylde resten.
- Det kan de mægtig godt lide,
fortæller Birthe Rosenfeldt med udgangspunkt i tidligere
erfaringer.
Selvom de unge "blot" møder op søndag for
at gå i gang, har parret længe haft travlt med
forberedelserne.
- Det er klart, at man kan ikke nå at
lave scenografien på en uge, så vi har arbejdet sammen med
scenografen om det længe.
Parret har også lige været i
Tornby Klitplantage for at få inspiration fra naturen.
- Når man vågner i et telt, så hører man fuglesang,
som man ikke normalt hører og i mørket bliver fantasien
påvirket på en anden måde, siger Lars Olsen.
- Vi har
nogle ting med hjem om hvad det kan handle om, så vi har noget
at sætte i gang, når de unge kommer, noget der kan tænde dem,
siger Birthe Rosenfeldt.
|
|
Lagt på
www.nordjyske.dk onsdag d. 23-07-2003 kl. 06:00  | |
|