http://www.nordjyske.dk/ | Skriv til NORDJYSKE
 
Forside Forside
Aalborg Aalborg
Himmerland Himmerland
Frederikshavn Frederikshavn
Hjørring Hjørring
Vendsyssel Vendsyssel
Midtfjord Midtfjord
Skagen Skagen
Regional Regional
LevGodt LevGodt
Sport Sport
Erhverv Erhverv
Indland Indland
Udland Udland
Kultur Kultur
Debat Debat
Navne Navne
Temaer Temaer
Vejret Vejret
TV TV
Info Info
Abonnement Abonnement
Annoncer Annoncer
Klub Nordjyske Klub Nordjyske
Nordjyske links Nordjyske links
 

Østjylland Aalborg Bynet
Østjylland Fr.havn Bynet
Østjylland Brønderslev Bynet
Østjylland Sæby Bynet
Østjylland Skagen Bynet
Østjylland Gul & Gratis
JobZonen JobZonen
BoligZonen BoligZonen
BilZonen BilZonen
Østjylland ANR Hit
Østjylland ANR Guld
Forbrugerinformation Infomarked
Radio Metropol Radio Metropol
 
  Bruger
Bruger:
Andreas Reinholt
Adgang til:
6/10/2001
DU ER HER: Forside > Artikel
 
 
Lagt på nettet den 05. juni 2001 kl. 07:00

Klaus Hoffmeyer har fornyet dansk teater
 
 

STERUP: Han har givet dansk teater fornyelse. Han tør noget, der er anderledes.
 
Print siden | Send siden   
 

Sådan kan skuespilchef ved Det Kongelige Teater, Klaus Hoffmeyer, betegnes.

Pinsedag modtog han Håbets Pris på Åsen - Institut for Folkelig Teater i Sterup.

Allerede i 1961 kunne Klaus Hoffmeyer opleves i dansk teaterverden. Han gjorde da sin entre på Studenterscenen.

Den unge instruktør bragede igennem med opsætningen af en ny dansk dramatiker, som ingen andre turde spille. En vis Jess Ørnsbo. Stykket hedder "Dværgen, der blev væk". Året er nu 1966.

Spillet er anderledes grotesk i forløb og replikføring med skuespillere, der hænger ud over en bordplade.

Naturalismen er splintret. Folk er ved at dø af grin. Anmelderne kalder det teaterhistorie. Klaus Hoffmeyers adelsmærke er avantgardeteatret.

Kernen i Klaus Hoffmeyers avantgardisme er et nyudbrud for folkeligheden. Uden kunstnere i teatret, der tør gå planken ud, ender vi i en tilbageskuenhed, hvis fundament er gold selvtilstrækkelighed. Kunsten er at se virkeligheden i øjnene og turde tage de skridt, der skal tages. Det tør Klaus Hoffmeyer.

I slutningen af 1960´erne er Klaus Hoffmeyer med i TV-Teatrets store opblomstring. Tiden er Panduros. Klaus Hoffmeyer laver eksperimenter. Blandt andet Steen Kaaløs "Ikke et ord om Harald". De første fem minutter foregår i mørke uden ord. Og så på tv. Der blev seerstorm. Det var dengang, der kun var én tv-kanal, så man kunne ikke zappe til en anden kanal.

Jomfru Ane Teatret

I 1970´erne var Klaus Hoffmeyer fødselshjælper for Jomfru Ane Teatret i Aalborg i dets store epoke. Han laver Fernando Arrabals "Og de gav blomsterne håndjern på". Det var en samproduktion mellem Jomfru Ane og et andet fremsynet teater Boldhus Teatret.

Stykket handler om tortur og drømme i et spansk fængsel under Franco.

Publikum bliver skilt og ført til deres sæder i mørke. Også par skilles ad.

- I mørket hørte man en kvinde råbe "Alfred, jeg skal føde", mindes Klaus Hoffmeyer.

Bagefter springer champagnepropperne. For første gang kåres en forestilling fra undergrundsteatret som sæsonens bedste med "Teaterkatten".

Klaus Hoffmeyer synes, at de godt 40 år i den danske teaterverden har været spændende.

- Min mest spændende opgave har uden tvivl været "Nibelungens Ring af Wagner, fortæller Klaus Hoffmeyer til NORDJYSKE Stiftstidende.

Det skete for Den Jyske Opera, og det var første gang i Danmark, "Nibelungens Ring" blev sat i scene. Der er tale om fire forestillinger, der samlet varer 16 timer. Arbejdsopgaven strækker sig over 13 år.

Klaus Hoffmeyer siger, at han elsker det eksperimenterende inden for teaterverdenen.

- Teatret er et tomt rum, der længes efter at blive fyldt. Og jeg vil gerne være med til at fylde det på en spændende måde, siger han.

Det siges om ham, at han går ind og giver stedet sin sjæl, i stedet for at stedets sjæl bliver hans.

Han har været ude i alle teatrets afkroge gennem godt 40 år i dansk teater.

 
 Lagt på nettet den 05. juni 2001 kl. 07:00 Print siden | Send siden   
 


 
 


 
 
 
 
 
DU ER HER: Forside > Artikel
 
 
 
Aalborg | Himmerland | Frederikshavn | Hjørring | Vendsyssel | Midtfjord
Skagen | Regional | LevGodt | Kultur | Sport | Erhverv | Indland | Udland
Debat | Navne | Tema | Vejret | TV | Info

NordJyske

© NordJyske - læs mere om ophavsret her.
 
Aktuelt   Arkiv
Om søgning
 
  Sidste nyt
Kl. 22:58
Israel ophæver forbud mod mad og brændstof

Kl. 21:14
Sejr men hård start for Gade

Kl. 20:52
Topseedede Kuerten og Hingis videre

Kl. 20:44
Hewitt underskylder at have kaldt dommer "spastiker"

Kl. 20:44
Sharon kalder Arafat for morder
 Se flere nyheder