Job Biler Nordjyske Klubber Nordjyske Stiftstidende ANR Hit ANR Guld 24Nordjyske KLUB Nordjyske Gul & Gratis
Gå til forsiden...    
Nyheder Din By Om Nordjyske Nordjyske Medier Hjælp
Torsdag 29. Juli
Opdateret kl. 00:51
Din By
Profil
Søg
Nordjyske
Folk & Fag
Google

Vejrudsigten
I dag:
Skyfrit 23°
5-døgnsudsigten »
TvGuiden
TvDanmark2 lige nu:







Gå til TvGuiden »
Nordjyllands Amt

Du er her:  Din By - Brønderslev - Artikel
Skuespillere kigger ind i fremtiden

MORGENLANDET: 34 skuespillere øver intenst på teaterforestilling, som de selv er med til at skrive

Klik for at se billedet i stort format...
Jeppe Groot og Cecilie Blichfeldt-Lauritsen er i gang med stavgang. FOTO:Kurt Bering

Klik for at se billedet i større format...
Esben Heine Email-adresse

STERUP: Der var engang en tid, da menneskene ingen glæder havde. Hele dere sliv var arbejde, mad, fordøjelse og søvn. I disse tider var der en mand og en kone, der levede ensomt ved deres boplads, ikke langt fra havet. De havde tre sønner, alle raske drenge, der gerne ville være lige så store jægere som faderen. Men så hændte det, at først den ældste og så den næstældste søn blev borte på jagt. De kom ikke tilbage. Faderen og moderen sørgede dybt over deres tab og passede ængsteligt på den yngste dreng, der nu var så stor, at han kunne følge med sin far på jagterne.

Sådan indledes én af historierne i ”Morgenlandet”, der er den overordnede titel på den ungdomsforestilling, der i denne uge sættes op på Åsen Teater i Sterup.

Skuespillerne Lars Olsen og Birthe har skrevet en del af historien, men de unge, der er med i forestillingen, er selv med til at fylde rammerne ud.

Forestillingen udspiller sig i fremtiden, hvor Mutter Fit, Von Haven og de andre oprindelige lever i landet som mutanter og fragmenter.

I den verden, hvor det unormale nu er normalt, er der svage udsagn om dengang det gik helt agurk og mange forsvandt med Arken. Der er også myter om livet længere tilbage. Det hele spidser till, da de naturlige kommer tilbage.

De 34 unge skuespillere, der er mellem 13 og 21 år, ankom søndag aften, og de øver hver dag. De bor i telte, og spiser på Åsen.

Titlen ”Morgenlandet” er valgt, fordi det signalerer fremtid.

- Og de unge beskæftiger sig med fremtiden. Mandag brugte de således en del af dagen på at komme med deres bud på fremtiden.

- De ting, de unge er kommet frem med, indarbejdes i stykket. De skal blandt andet tegne et billede af, hvordan Danmark ser ud om 150 år, fortæller Lars Olsen.

Jørgen Dickmeiss, der sørger for den musikalske side, er uddannet på folkemusikkonservatoriet, og det er folkemusik, der er på programmet.

-Folkemusikken er efterhånden flyttet til byen, selv om den kommer fra landet, men nu vil vi trække den ud på landet igen, siger Lars Olsen.

Forestillingen er fredag aften klokken 21.17.

- Dette tidspunkt er valgt, fordi det er dér, solen går ned, bemærker Lars Olsen.

Én af dem, der har været med i Mælkevejen” i fjor, og nu er med i ”Morgenlandet”, er 17-årige Sofie Groot fra Århus.

- Jeg har kendt Åsen i hele mit liv, men først sidste år har jeg deltaget i teater-projekter, og det var så godt, at jeg valgte at tage med igen, fortæller Sofie Groot.

Hun holder af at spille teater, og så giver det oven i købet en masse gode venner.

Hun glæder sig mest til forestillingen fredag aften, der bliver kulminationen på en travl uge.

Sofie Groot begynder efter sommerferien på Marselisborg Gymnasium.

Lagt på www.nordjyske.dk onsdag d. 28-07-2004 kl. 04:00

SiteSponsor

Nordjyske Job
NORDJYSKE  ּ  Langagervej 1  ּ  9220 Aalborg Øst  ּ  Tlf 99 35 35 35  ּ  Copyright 2003  ּ  webmaster@nordjyske.dk