Job Biler Nordjyske Klubber Nordjyske Stiftstidende ANR Hit ANR Guld Lokalrapporten KLUB Nordjyske Gul & Gratis
Gå til forsiden...    
Nyheder Din By Om Nordjyske Nordjyske Medier Hjælp
Lørdag 21. Juni
Opdateret kl. 22:54
Nyheder
Søg
Nordjyske
Krak
Google

Vejrudsigten
I dag:
Regn 16°
5-døgnsudsigten »
Du er her:  Nyheder - Forside - Artikel
Teater på Mælkevejen

Klik for at se billedet i stort format...
Unge vil igen i år følge den kulturelle Mælkevej på Åsen Teater - som det skete i 2001. Arkivfoto: Kurt Bering

STERUP: Unge mellem 14 og 25 år fra hele Nordjylland har mulighed for at udforske Mælkevejen i sommerferien. I spidsen for projektet står Åsen Teater på Brødholtvej i Sterup, og ugen på Åsen skal fyldes med drama, dans, poesi, masker, historier, myter og eventyr.

- Det bliver en uge, hvor unge laver teater sammen med andre unge og sammen med professionelle voksne, fortæller Lars Olsen fra Åsen Teater.

Mælkevejen betrædes den sidste uge i skolernes sommerferie, og fredag 1. august om aftenen er der offentlig premiere på forestillingen.

Der er plads til 75 unge, og Lars Olsen tilføjer, at der fortsat er mulighed for at få en plads på Mælkevejen, men tilmelding er nødvendig og skal ske til teateret.

De unge indkvarteres på stedet, og i løbet af ugen vil deltagerne skabe flere forestillinger på basis af landets kulturhistorie.

Projektet har tre mål. Det ene er at skabe nutidig landkultur med saft og kraft. Det andet er at udvikle nye netværk mellem unge på landet - for eksempel på tværs af kommunegrænser. Og det tredje mål er at lave ny teaterkunst med de unge, som skal ses af andre unge på landet og unge i byen.

Teaterprojektet koster 568.000 kroner og det er støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistrikspulje med 150.000 kroner. Hertil kommer støtte fra Brønderslev Kommune, Nordjyllands Amt og Drost Fonden.bi

Lagt på www.nordjyske.dk fredag d. 20-06-2003 kl. 06:00