|
Margit Sigmargit.signordjyske.dk

Det var i sig selv lidt af en prøvelse
for arrangørerne at få så mange børn pakket sammen i gryden,
så de kunne se, hvad der foregik nede på scenen, uden at sidde
i vejen for aktører og sceneteknik.
De mange inviterede børnegæster
var fra Skørping Kommunes øvrige skoler og daginstitutioner.
De skulle egentlig være over fem år. Det var alle dog ikke,
fremgik det blandt andet af en vis uro blandt nogle af de
allermindste, der efter ganske kort tid hellere ville over
på legepladsen.
For selv om der var rigtig meget
at se på i forestillingen - ikke mindst de 160 flotte kostumer
til lige så mange børneskuespillere i alderen 3-14 år - var
der også rigtig mange ord.
Eftersom det var den første rigtige
forestilling, var der også visse praktiske ting, der endnu
ikke var helt på plads i det store egnsspil. Det kneb indimellem
med at høre replikkerne trods de spredte mikrofoner, og så
kunne tiden godt føles lidt lang.
I hvert fald kunne man observere,
at nogle drenge på de "billige" rækker øverst oppe på et tidspunkt
begyndte at smide græs ned ad ryggen på hinanden i stedet
for at følge optrinnet på scenen.
Det gik tilsyneladende meget bedre
på de nederste rækker tæt på skuespillerne. Her sad de unge
tilskuere nærmest tryllebundne og fulgte godt med, mens for
eksempel Sofie Amalie Lindenov narrede sin dorske mand Claus
Daa til at tro, at han alligevel godt kunne være faderen til
en hel flok børn, som var kommet til på slottet, mens han
var i krig mod svensken i syv samfulde år.
Storken kom jo hvert forår, som
Sofie Amalie forklarede.
Det var muligvis også lidt svært
at følge det store tidsspænd i forestillingen. Den begynder
i nutidens Blenstrup og kaster sig først tilbage til Sofie
Amalie Lindenovs barndom i 1600-tallet som et af Christian
IV's børnebørn. Siden følger man hendes historie på slottet
Næs, som Lindenborg hed dengang. Det fik først sit nuværende
navn, da det efter hendes mands død blev opkaldt efter Sofie
Amalie, som blev udnævnt til friherreinde.
I anden akt er vi pludselig 100
år længere fremme hos den fremskridtsvenlige Lindenborg-greve
Ernst Schimmelmann, som sørgede for, at Blenstrup fik en moderne
skole, hvor man ikke bare lærte udenad.
Der skal nok være en del af disse
detaljer, som gik hen over hovedet på børnepublikummet. Til
gengæld var de fleste åbenlyst benovede over helheden og storheden
i det projekt, som deres jævnaldrende gennemførte for øjnene
af dem.
Blandt andet at de fine små grever
og grevinder kom kørende i en rigtig karet med to heste -
ført af Børge Simonsen, Korup.
I aftes skulle der så være rigtig
offentlig premiere, hvortil den nuværende greve på Lindenborg,
Carl Heinrich Schimmelmann var inviteret som æresgæst. Mon
ikke også han blev imponeret over totaloplevelsen.
|