De færreste ved imidlertid, at både den berygtede friherreinde og grev Ernst Schimmelmann, der levede et århundrede senere, var fremsynede mennesker, der for eksempel banede vejen for en højst moderne folkeskole i Blenstrup.

Men nu får den yngste lokale generation hele historien helt ind på livet. 160 børn fra Blenstrup i alderen 3-14 år skal i næste uge opføre egnsspillet "Løngang fra Lindenborg".

- Om ikke andet er der en åndelig løngang fra Lindenborg til Blenstrup, siger Lars Olsen, som har skrevet teaterstykket, det første nogensinde om Lindenborgs historie.

- For mig som dramatiker har det været fascinerende. Bare man åbner et lille græstørv, så vælter historien frem. Tænk, at din forfader, Ernst Schimmelmann, gik og tumlede med de samme tanker om børn og indlæring, som man gør i dag i Blenstrup. Det er så vidunderlig en historie, at den blev temaet i stykket, siger Lars Olsen til den nuværende greve på Lindenborg, Carl Heinrich von Schimmelmann, som hjalp ham med den første research i vinter.

Der er ikke almindelig offentlig adgang til slottet, men greven har gjort en undtagelse i denne anledning og har inviteret teaterprojektets "bagmænd" indenfor sammen med NORDJYSKE Stiftstidende.

- Når det er noget lokalt, siger jeg aldrig nej. Jeg synes, det er meget sjovt, at dette stykke bliver lavet og netop af børn. Det vil jeg bestemt gerne være med til, erklærer han og kan ikke tro, at der kan være noget om historien om den konkrete løngang.

- Jeg kan ikke se, at det skulle kunne have ladet sig gøre, siger han, men bekræfter, at skole og kirke var kæphesten for Ernst Schimmelmann, hans tiptipoldefars bror.

- Jeg troede jo, at Grundtvig havde opfundet det med, at børn ikke kan lære det, de ikke forstår, men her gik Ernst Schimmelmann 50 år før Grundtvig og havde de samme ideer. En fantastisk tanke, siger Lars Olsen.

Endnu en begivenhed

Det er de tre nuværende pædagogiske institutioner i Blenstrup, Blenstrup Skole, heldagsskolen Folkvang og den integrerede institution Valhalla, som i fællesskab stabler egnsspillet på benene.

Det bliver en af begivenhederne i Skørping Kommunes kulturkommuneår, og det er på den baggrund, at Lars Olsen fra Åsen Teater er hyret som manuskriptforfatter. Sammen med Birthe Rosenfeldt og fem assistenter står han også for instruktionen.

Skoleinspektøren i Blenstrup, Peter Borup Jacobsen, er meget glad for, at projektet bliver realiseret:

- Børnene og deres forældre kører jo mange gange forbi slottet, men det er lidt af et mysterium, og det gør jo heller ikke noget. Det gør bare historien endnu mere spændende, og nu får vi slottet afmystificeret lidt, siger han.

- Vi arbejder jo netop med at finde veje ind til børnene, så historien bliver vedkommende, og de får en oplevelse af, hvordan det var, før de blev til. I stykket her lærer de med både følelser og krop. Hvis de ved, hvem de er som mennesker, bliver de også bedre til at acceptere andre kulturer, siger Peter Borup Jacobsen og mener, at børnene gennem forestillingens tilblivelse får en oplevelse for livstid.

- Og i de næste 75 år vil der være nogen i lokalsamfundet, der kender historien om Lindenborg, siger Lars Olsen.

Han blev under researchen også hurtigt betaget af den noget mere nuancerede historie om Sofie Amalie Lindenov, som blev født i 1649 som datterdatter af Christian IV. Hun skulle ganske vist have fået sin mand, Claus Daa, slået ihjel og selv have lidt en tragisk død, men hun havde også nogle gode sider, som man ikke kender så meget til.

- Det var faktisk hende, der i 1685 fik Leonora Christine ud af Blåtårn efter over 20 år. Det er jo i sig selv en fantastisk historie. Jeg synes, at man har gjort hende stor uret, siger Lars Olsen, og Carl Heinrich Schimmelmann nikker:

- Hun var faktisk meget dygtig, egentlig var hun to personer på én gang, siger han, mens vi beskuer anegalleriet i en af Lindenborgs fine stuer.

Sofie Amalie findes dog ikke afbildet på slottet. Hun hører også til perioden før grevens slægt. Den første Schimmelmann kom hertil fra Pommern i 1762, da Kong Frederik V kaldte ham herop til tjeneste som skatmester. Det var den nulevende greves tiptiptipoldefar, og det er altså hans søn, Ernst Schimmelmann, der er blevet tildelt en stor rolle i det nye egnsspil.

- Der er han jo, ham I skriver om, siger greven og peger på portrætterne af Ernst Schimmelmann og hans hustru Charlotte Schubert i fin rokokostil.

Særlig invitation

Carl Heinrich Schimmelmann har naturligvis fået en særlig invitation til premieren på egnsspillet på onsdag, og han morer sig over at høre om nogle af forberedelserne.

For eksempel at Ove Mortensen, også kendt i lokalsamfundet som Post-Ove, skal spille Christian IV. Han er med, fordi man i en af scenerne møder Sofie Amalie som barn sammen med sin morfar og en flok af de øvrige børnebørn.

- Nå, så Post-Ove skal være Christian IV, så skal han da have lidt mere... Han har godt nok lagt sig lidt ud, siger Carl Heinrich Schimmelmann og prøver at forestille sig den korpulente konge i Ove Mortensens skikkelse.

- Han fylder rollen helt ud, forsikrer de to instruktører, Lars Olsen og Birthe Rosenfeldt.

Greven påpeger også, at der altså i virkeligheden er 100 år imellem Sofie Amalie og Ernst Schimmelmann, og at Ernst Schimmelmanns far døde året før et berømt bal på Lindenborg i 1783.

- Men han nåede alligevel lige med, siger Peter Borup Jacobsen.

- Nej!

- Jo, hos os gør han.

Forfatter Lars Olsen forklarer næsten undskyldende, at man jo forholder sig lidt frit til fakta i en sådan dramatisering.

- Ja, ja. Der skal jo være lidt røverhistorie i det, medgiver Carl Heinrich Schimmelmann og bakker godmodigt på piben.