Kartoflen (Emma) bliver smidt ud af
gulerodshoffet.Foto: Kurt Bering
Grønne forestillinger i Hjallerup i eftermiddag og Brønderslev i
morgen eftermiddag.
Grøntsagerne råber på gårdspladsen i teateret på Herrens Mark, Åsen i Sterup.
Ca. 20 unge arbejder på forestillingen "En heldig kartoffel", hvor grøntsagerne
har hovedrollerne.
Kong Gulerod (Simon) og hans gulerodshof styrer
begivenhederne på scenen. Kartoflen (Emma) bliver simpelt hen smidt på porten af
det orangeklædte hof - i hvert fald i første omgang:
- Har du noget at
bidrage med? Man kan ikke engang stuve sådan én - den koger sikkert ud, udbryder
de højt og hånligt.
- Jo, jeg kommer fra solens land og bliver spist med
stor fornøjelse, siger kartoflen.
- Hvad'ffor en and? Sådan en opblæst
rad, svarer de.
Vi hilser også på en stor bagekartoffel, og senere
flytter scenen til fritternes land, hvor de taler engelsk.
Simon har
været med i flere år, men er ikke vant til at være Kong Gulerod.
- I
hvert fald ikke her på Åsen. Men det er dejligt, smiler han, der også spiller
førsteklaver i forestillingen.
Emma er også glad for sin rolle:
- Det er anderledes - og sjovere at være kartoffel end at være en
person.
Fra stuehuset lyder det: Hej-di-dej! Frey og Helga er ved at
rette de unges egen tekst til, så den passer til gammel folkemusik.
-
Der er en masse sange i forestillingen. Og vi har både klarinet, guitarer,
fløjter, violin, harmonikaer og en sækkepibe med, fortæller de.
Sækkepiben er italiensk og lavet af skind. Den tilhører
udvekslingsstudent André, der går på Dronninglund Gymnasium.
- Jeg
spiller med i bandet Bagdad Beat, hvor Birthe fra Åsen hørte mig, fortæller
André, der begyndte at spille på det anderledes instrument for tre år siden
hjemme i Italien.
I salen laver bl.a. Nanna og Lone de sidste kostumer.
Nanna og Helga er Åsens skuespillerpar, Lars Olsens og Birthe
Rosenfeldts døtre. De hjælper til og får brugt deres evner for tøj og teater.
I køkkenet huserer Liane. De unge medvirkende er på kost og logi hele
ugen, og meget apropos indgår der mange grøntsager i kosten.
-
Deltagerne klager over, at de er ved at få kålmaver. Men det skal være grønt,
siger Liane med et stort smil, mens hun starter på at lave et lækkert
olivenbrød.
Forestillingen er også i tråd med FNs kartoffelår.
-
Vi har selv hentet rødbeder, gulerødder og bagekartofler i Astrids Køkkenhave i
Mylund, og Marianne i Vildmosen leverer også kartofler, siger Birthe Rosenfeldt.
Men om Kong Gulerod bliver væltet af pinden af kartoflen afsløres først
i eftermiddag i Hjallerup og i morgen i Brønderslev.
Tip
en ven Print artikel
I hvilket omfang vil du anbefale denne artikel til andre brugere:
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om
denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på
siden.