|
|
Finn Hesselager
Håbets Pris 2004 går til teaterpædagog, Finn Hesselager,
Nørre Snede. Finn Hesselager har i over 20 år forfinet
kunsten at gøre skuespilleren nærværende på scenen.
Han har i dette arbejde udviklet en særlig evne til
at strukturere det udefinerligt levende, som han skaber
i samarbejdet med den enkelte og med gruppen i rummet.
Dermed har Finn Hesselager som lærer for en hel generation
af danske skuespillere sin store andel i det liv,
der i disse år opleves på danske teatre, i TV og i
dansk film.
Nærvær på scenen
Finn Hesselager er altid skuespillerens allierede.
Han går som pædagog ind og hjælper den enkelte spiller
med at finde ind til kernen i præstationen. Kernen
ligger i nærværet. En skuespiller, der ikke er nærværende
ender som kliché. En nærværende skuespiller er til
stede spejlende sig selv i rollen når det lykkes.
Men det er svært at være nærværende - i ens eget liv
og ikke mindst i scenekunsten.
Seeren
Finn Hesselagers vigtigste redskab er et være seeren.
Han bruger øjnene til at se skuespillerens faldgruber.
Men frem for alt ser han den enkelte spiller, eller
som han siger: “Hvis man ikke møder een, der ser een,
tror jeg ikke man kommer igennem.” Ikke igennem skuespilleruddannelsen,
ikke igennem arbejdet med rollen og ikke igennem livet,
ihvertfald ikke med troen på egne kræfter i behold.
“Find det hos Finn, for det findes” er et ofte citeret
elev-digtet slogan. Alle har vi noget unikt. Men vi
skal have hjælp til at finde det. Finn Hesselager
har modet og overskuddet til at hjælpe.
Tilstedeværelsen af en anden personlighed
To vigtige udtryk i Finn Hesselagers arbejde er rytme
og maske. Rytmen er kroppens og tankens flydende energistrøm,
en bølge, et pulserende åndedræt. Rytmen skal skabe
alt det andet: Timingen, tanken, replikken. I vores
kultur er det ikke det mest indlysende.
Masken kan hjælpe med at flytte focus fra jeget til
rollen. Rollen har friheden til at være alt det, personen
ikke er. Skuespillerens vigtigste arbejde er at adskille
personen og rollen. Gennem masken oplever spilleren
tilstedeværelsen af en anden personlighed. Denne “anden”
skal hun ikke selv skabe. Masken har allerede skabt
den. Masken oplever alt hvad der sker på scenen for
første gang. Masken er fuldt og helt til stede. Kunsten
er at få skuespilleren til at spille “maske” uden
at bære den. Når det lykkes ser og oplever vi nærværet
på scenen.
Parat til udvikling
Finn Hesselager er uddannet på Skuespillerskolen ved
Aarhus Teater i 1971 og bliver umiddelbart efter ansat
på Svalegangen. Ligeledes i 1971 kommer Keith Johstone
til Danmark. Finn Hesselager møder ham som underviser
og instruktør og det bliver mødet med den lærer, der
bliver en af grundpillerne i hans karriere som teaterpædagog:
“Keith Johnstone gav mig min pædagogik”. Fra 1976
bliver Finn Hesselager leder af Børneteatret, Filuren,
og fra 1981 ansætter Rektor Eyun Johannessen Finn
Hesselager som underviser på Skuespillerskolen ved
Aarhus Teater. Det blev begyndelsen til en periode
som fast underviser. Og begyndelsen til det ry som
teaterpædagog, der gør Finn Hesselager elsket som
én der altid er parat til dialog, til at lytte, til
at skabe en lige over. I den periode fik Skuespillerskolen
ved Aarhus Teater et ry der voksede. Elever der gik
ud fra Finn Hesselagers mesterlære havde lysten til
at spille, kendte redskaberne og stolede på egne kræfter.
De vidste noget om masker, troede på at skuespilkunsten
kan åbne sig i et rollearbejde skabt i frihed. De
vidste også, at friheden har sine regler. Det er de
regler Finn Hesselager arbejder med at udvikle i mødet
med eleven og stoffet.
Mesterlæren i Nørre Snede
Fra 1995 får Finn Hesselager sit eget undervisningssted
i Nørre Snede. Nu strømmer elever og færdiguddannede
skuespillere til ham, fra teaterskoler, vækstlag,
skuespillere med arbejde på TV og film, men også sangere
fra konservatorier. Alle kommer de for at få hjælp
til det samme: Hælp mig med at finde det Finn! Skal
man sætte ord på Finn Hesselagers form er det mesterlæren.
Eleven møder op som elev, om han kommer fra en skole
eller blot for at lære. Det er lærer-elev-forholdet
som arketype. Det har ikke altid været problemløst.
Nogle elever gjorde ham til guru, og dele af teaterverdenen
tog ikke hans arbejde seriøst op gennem 1980-erne.
Men kvalitet er ikke til at holde nede. Finn Hesselager
arbejder ufortrødent med sine masker, med at se, og
tak for det.
Finn Hesselager fortæller gerne om sine hjælpere:
Waage Sandø gav mig mit første job på Svalegangen.
Bodil Lindorff overdrog mig Filuren. Keith Johnstone
var min første lærer. Rektorerne, Eyun Johannessen
og Bjarne Thorup gav mig plads til at udvikle min
pædagogik, rektor, Lars Junggren satte pris på min
kunnen og sendte eleverne til Nørre Snede. Jes Bertelsen
fra Vækstcenteret i Nørre Snede var min sidste lærer,
han lærte mig at meditere. Finn Hesselager holder
også foredrag og underholder om kommunikation. Han
har noget på hjerte og han er ikke kedelig.
Et ægte teater
Finn Hesselager skal have Håbets Pris fordi han arbejder
med det ægte i rollen og i tilværelsen. Han gør teater
og film til en bedre oplevelse for publikum. Teater,
der bygger på nærvær og dybde giver tilskueren mulighed
for at være mere i kontakt med det autentiske. Men
først og fremmest giver han skuespilleren et bedre
liv, også på scenen. Vi ønsker at han, der selv ser,
må blive synlig!
|
|
|
