Forlag

Appelsinæblet
  
Viggo Mosegård lever alene i København. En lørdag eftermiddag får han et opkald fra en ukendt pige, som vil have ham til at komme til en kirkegård. Viggo finder ud af, at den ligger i landsbyen Bjørnstrup, hvor hans familie havde en slægtsgård. Han lader sig overtale til at køre derud.

Ina er der, da han kommer. Hun er vel en 6-8 år gammel, går underligt gammeldags klædt og spørger om mærkelige ting. Ina vil lege med Henrik. Henrik er Viggos far, men han har været død længe.

Snart begynder lukkede døre til fortiden at åbne sig. Viggo møder landsbyens præst, Clara Riis, som bliver optager af Ina, selvom hun ikke selv kan se hende. Men hvem er hun, denne mystiske Ina?

Det er ikke alle, der synes at københavneren er velkommen i Bjørnstrup. Svineavleren og ungkarlen, Ewald Grøn, vil dræne egnens gamle offermose, og synes ikke om sådan en snushane. Og hvad laver han nu hos den unge, kvindelige præst?

Viggo hvirvles rundt i slægtens aner. En fabulerende historie med mange lag folder sig ud.

Appelsinæblet er en magisk fortælling om en slægt i opbrud. Det er en roman om vores tid, en epoke, hvor den danske landkultur bliver forvandlet. Har fortiden stadig noget at sige os? Og hvad sker der, hvis vi kapper båndene til vores rødder?

Appelsinæblet er Lars Olsen Aasens debut som romanforfatter.

Appelsinæblet af Lars Olsen Aasen
Roman. 386 sider. Hæftet m. flapper.
Aasen Forlag 2014.

Appelsinæblet koster 239,95 kr.
incl. forsendelse.

Bogen kan bestilles hos Aasen Forlag:
aasenforlag@gmail.com

Oplys følgende:
Navn, postadresse, e-mail og telefon.

Aasen Forlag, Brødholtvej 120, DK 9740 Jerslev
Tlf. 98831888 Mobil. 61717343