Forside
Dell'Arte
     

  
Håbets Pris 2005
til Dell'Arte, USA
   
 

Michael Fields, Joan Schirle, Donald Forrest, Jael Weisman fra Dell'Arte.

Institut for Folkeligt Teater har uddelt Håbets Pris på teaterinstituttet Aasen, pinsedag, søndag den 15. maj 2005.

Institut for Folkeligt Teater har med Håbets Pris 2005 besluttet sig for en international markering, idet prisen i år for første gang gives til en amerikansk kulturinstitution. Håbets Pris 2005 går til USA's center for uddannelse, udvikling og forskning i fysisk teater, teaterskolen og kompagniet: Dell'Arte.

Dell'Arte får Håbets Pris fordi de uddanner kunstnere med saft og kraft. - Skuespillere der lærer at stille spørgsmål og sætte gang i nye initiativer. De har skabt resultater på gader og stræder i børneteatre, som hospitalsklovne, i gadeteatergrupper, indenfor New Cirkus, i masketeatre, i dansegrupper og på de store teatre.

Håbets Pris er et kunstværk som skabes af Klaus Tams, Maskehuset "Chatvin". Værket vil desuden indgå i Håbets Frise med værker fra Håbets Pris 1989-2005.
Festen startede pinsesøndag og varede med prisuddeling, teater, udstilling, middag og dans til solopgang. Håbets Pris uddeles til en person eller et teater, som har arbejdet for det menneskelige håb; vovet, kærligt, vulgært, alvorligt, poetisk...med gnistrende energi mod vanetænkningen, som er vor kulturs største trussel: For en verden, hvor folk bruger deres egne øjne, ører, stemme!


  
Læs mere:
Dell'Arte: Hvorfor de får prisen.
Programmet for prisfesten.
Håbets pris siden 1989.
Dell'Artes amerikanske hjemmeside. Dell'Artes reaktion på prismodtagelsen.
Teater nu verdensomspændende.
(Nordjyske Stiftstidende, 7. maj 2005).

Ane spiller Ibsen i USA. (Nordjyske Stiftstidende 14. oktober 2005).
 
     
Åsen Teater  Brødholtvej 120  DK-9740 Jerslev . Tlf +45 98831888 . Fax +45 98832110 . E-mail: info@aasen.dk